Shopping

Modeikon kom til byen

Erik Brandt på besøg hos Skott, hvor han signerede bøger

02. oktober 2017 kl. 13:50

- Jeg kender alt til New York, London og Paris, men er "på Herrens mark" i Nordjylland, sagde mode-ikonet Erik Brandt med et glimt i øjet, da han var på besøg hos Skott i Bredegade.

En charmerende Erik Brandt i topform slog ved besøget hos Skott et slag for Margit Brandt Design, og han benyttede samtidig lejligheden til at signere sin bog "Brandt erindringer" for kunderne.

En af de stærkeste designer ikoner er nu for alvor tilbage på modescenen. Relanceringen af Margit Brandt brandet finder sted i år, og i kollektionen finder man nogle af de vigtigste stilarter fra Margit Brandts tidligere ikoniske designs. Erik Brandt har genudviklet den klassiske stil fra 70’erne, og som eneste sted i Aalborg kan de spændende kreationer i det flot gennemførte håndværk købes hos Skott.

- Vi er stolte over, at have eneforhandling i Aalborg af Margit Brandt tøj, og vi er overbeviste om, at den fantastiske kollektion vil falde i god smag hos vor kundekreds, siger ejerne af Skott Aalborg i Bredegade, Pernille Lund og Minna Hoff Mortensen.

Annonceret indhold

Nyeste