Det er som altid gratis at komme til Lions FjordRock, og årets udgave byder på fest for både store og små

AALBORG: Lions Club Aalborg har i den grad fået succes med deres gratis koncerter ved Kulturbroen, som støtter op om gode formål i byen, og på lørdag 15. juni går det endnu en gang løs med musik, fest og god stemning til Lions FjordRock.

Program for dagen

Der er noget for enhver smag på årets plakat, hvor musikken starter fra klokken 12 og slutter igen omkring klokken 20. Her kan du se, hvem der kommer og spiller:

- Kl. 12:00 A Minor Blues Band

- Kl. 13:50 Rockmaskinen

- Kl. 16:00 Fifi Dong

- Kl. 18:00 Halberg & Friends (Poul Halberg)

Lions FjordRock har igennem årene vokset sig større og større. Arkivfoto: Peter Broen

Lions Club Aalborg er en velgørende organisation, og al overskud fra FjordRock og andre arrangementer i løbet af året går til gode og velgørende formål i Nordjylland. Blandt andet støtter de op om julemærkehjemmet, veteranhjemmet, hospitaler og Hjælp voldsofre i Nordjylland.

Det koster ikke noget at komme med til koncerterne, og det overskud, der kommer ind ved salg af øl og pølser, går ubeskåret til de velgørende formål.

Arrangementet finder sted på Søsportsvej ved Jerbanebroen, eller Kulturbroen, på Aalborg-siden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...