
Musikkens Hus er klar med årets firmafest
Entertainer Mikkel Schrøder præsenterer snart sit nye show - se her hvornår
AALBORG: Der er garanti for en aften med masser af grin og god musik, når entertaineren Mikkel Schrøder indtager Musikkens Hus med sit nye, musikalske comedyshow Firmafesten. Det skriver musikhuset i en pressemeddelelse.
Under overskriften ”Et smugkig ind i dine kollegers dybeste og pinligste hemmeligheder” tager skuespilleren, sangeren og entertaineren Mikkel Schrøder nordjyderne med til sit nye, musikalske comedyshow. Firmafesten er en underholdende karikaturtegning af alle dem, vi tror, vi kender fra hverdagen og arbejdspladsen. Mikkel Schrøder er aftenens vært, der leverer morsomme parodier på firmaets ansatte og sørger for at guide publikum syngende og fortællende gennem showet.
Showet er opfølgeren til Mikkel Schrøders første show fra 2018, Klassebilledet, der begejstrede både anmeldere og publikum, står der i pressemeddelelsen.
Firmafesten i Musikkens Hus 6. marts klokken 20.