Aalborgs borgmester, politiet og regionen laver fælles briefing

AALBORG: Det er nu, vi skal stå sammen og holde fast i de gode vaner. Sådan lyder opfordringen fra borgmester Thomas Kastrup-Larsen, regionsrådsformand Ulla Astman og politidirektør Anne Marie Roum Svendsen.

Derfor indkalder de i morgen formiddag, torsdag 10. september, til fælles pressebriefing på Borgmesterens Forvaltning.

- Vi ser stigende smittetryk flere steder i landet, og de store byer er hårdt ramt. Derfor holder Aalborg Kommune som landets 3.største kommune, Region Nordjylland og Nordjyllands Politi fælles pressebriefing. Her bliver nordjyderne informeret om, hvordan der gøres klar til et eventuelt større smitteudbrud her, skriver kommunen i en invitation til byens medier.

Myndighederne vil desuden fortælle om, hvilke tiltag der er sat i værk allerede for at være på forkant, samt hvordan vi alle kan hjælpe til med at holde smittetrykket nede.

Her på aalborg:nu holder vi dig selvfølgelig opdateret på, hvad der kommer frem på pressemødet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...