Klummeskribent Niels Skovmand nyder sin nye identitet som klimabevidst

KLUMME: Du er så nærig!

Det er en kommentar, jeg har mødt nogle gange i mit liv, og hver gang har jeg været tvunget ud i en længere udredning om forskellen på nærighed, at være nøjsom eller mådeholdenhed.

Nu er der heldigvis sket noget over de seneste år. Der er kommet nogle ord, som er en gave til os tidligere nærige mennesker. Nu er vi bæredygtige og bekæmper madspild.

Jeg hader at købe plastikposer, og indtil nu har jeg ikke knækket koden til, hvordan jeg kommer ud af butikken, mens jeg bærer på alle mine varer. Hvorfor har du ikke bare indkøbsnet med? Det har jeg også, når det er planlagte indkøb, men der sker desværre det, at man modtager en besked fra husstanden om, at der skal handles på vejen hjem. Og så står man der.

På tabskontoen - i bestræbelserne på at undgå posekøbet - har jeg desværre både mistet øl og marmelade. På det seneste har jeg trillet indkøbsvognen hen til bagagerummet og læsset direkte ind i bilen. Forleden kom løsningen dog… som solstråler på en mørk januar-himmel!

Jeg købte affaldsposer! De skal alligevel bruges og i stedet for at putte poserne i en anden pose, køber jeg nu en rulle, som jeg åbner ved båndet. Og vupti! Ingen tabte varer, og poserne kan jo snildt bruges til affald efterfølgende. Nærig eller bæredygtig? Jeg hælder til det sidste.

Derfor er jeg nu også nærmest stolt over, at den kam, jeg benytter mig af, er en, jeg fik gratis på et hotelophold i Indien tilbage i 2016.

Men hvad kan man så ellers gøre? At tisse i bruseren giver jo sig selv. Det er naturligvis for at minimere brugen af vand.

Når jeg er på restaurant, vælger jeg nogle gange en af de billige retter fra menukortet, fordi jeg ved, at mine børn nok ikke spiser helt op. Her bekæmper jeg både madspild, og er meget bæredygtig.

Det håndklæde, man bruger til de ugentlige besøg i fitnesscentret, kan sammen med tøjet sagtens bruges hver dag. Tøjet skal nok selv fortælle dig, hvornår det er ved at være tid til at blive vasket.

At jeg ikke selv har anskaffet mig en trailer, er naturligvis heller ikke udtryk for nærighed. Nej, det er jo min store forståelse for deleøkonomi. Ganske vist i min egen favør.

Hvis jeg misser natbussen i forbindelse med en bytur - og i stedet for en taxa påbegynder rejsen hjemad til fods, så er det naturligvis ikke et udtryk for nærighed. Nej, det er jo mig, der udviser megen forståelse for klodens tilstand og insisterer på brugen af den offentlige transport.

Til sidst en lille opfordring til minimering af papirspild. Det er ganske vist på et empirisk spinkelt grundlag, men jeg vover den påstand, at kvinder bruger uforholdsmæssigt meget toiletpapir efter hvert lettende besøg. Jeg har iagttaget individer af det modsatte køn, som nærmest insisterer på at lave en papirluffe til tørringsprojektet. Her kunne man, som en del mænd gør det, bruge enkelte stykker papir, folde dem møjsommeligt og bruge begge sider.

Så nej, jeg er ikke nærig. Jeg er klimabevidst, CO2-bevidst og meget bæredygtig.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...