Musikhuset i Aarhus lukkede ned og AKKC stod klar til hjælp

AALBORG: På grund af de nye restriktioner for de 38 kommuner kan Jesper Lundgaard desværre ikke gennemføre sine planlagte julekoncerter i Musikhuset Aarhus. Aalborg Kongres & Kultur Center aftalte derfor mandag, efter statsministerens pressemøde, at Jesper Lundgaard i stedet kunne gennemføre en koncert i Europahallen søndag 13. december 2020. Det skriver de i en pressemeddelelse. Så hvis det halter lidt med julestemningen i det nordjyske, er der en oplagt mulighed for at få julebarometeret helt i top.

Efter statsministerens pressemøde mandag middag stod det klart, at Jesper Lundgaards julekoncerter desværre ikke kan gennemføres i Musikhuset Aarhus, som det ellers først var planlagt.

Heldigvis har AKKC mulighed for at gennemføre en koncert, trods det korte varsel, men naturligvis uden det aarhusianske publikum følger med.

Så derfor er det muligt for nordjyderne at opleve en vaskeægte julekoncert med alt det bedste fra julens univers, allerede nu på søndag 13. december 2020 klokken 16.00.

- Vi er glade for, at vi med så kort varsel har fået mulighed for at give nordjyderne en ekstra juleoplevelse. Vi har altid haft et rigtig godt samarbejde med Jesper Lundgaard, og derfor var det oplagt at lave dette arrangement sammen, nu hvor det desværre ikke var muligt for Jesper og holdet at afholde koncert i Aarhus på søndag, siger Nicolaj Holm, adm. direktør i AKKC.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...