Stort set alle billetter til lørdag 7. juli er væk. Arkivfoto: Martin Damgård

Salget er stoppet, men måske dukker der flere billetter op i de kommende dage

AALBORG: Det er lige før, der ikke er flere billetter til lørdagen på Nibe Festivalen. Billetsalget er stoppet, men festival-leder Peter Møller Madsen kan ikke udelukke, at der dukker lidt flere billetter op.

- Muligvis finder vi lidt flere billetter hos bl.a. leverandører, akkrediterede og andre samarbejdspartnere. Det ved vi, når vi kommer til weekenden, fortæller Peter Møller Madsen.

Til de øvrige festival-dage er der fortsat billetter.

- Men det begynder at stramme til. Vi kan godt mærke, at der lige nu er ret stor søgning på billetterne. Det hænger muligvis sammen med, at man nu kan have en vis sikkerhed for, at det bliver en festival i rigtig sommervejr, siger festivallederen.

Det fine sommervejr betyder i øvrigt også, at det går rigtig godt med opstillingen til årets festival.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail

Mest læste

Henter...