Festivalen har afsløret yderligere tre navne, der kommer til Skalskoven i 2019

AALBORG: Nibe Festival er her op til jul klar til at føje tre stærke, danske navne til programmet for den kommende sommers begivenhed i Skalskoven.

Med masser af airplay og udsolgte koncerter er Saveus et eftertragtet navn på den danske musikscene. Nu venter der Nibe-publikummet en gang hit på hit leveret af den tidlige X Factor-deltager, Martin Hedegaard.

Et sikkert tilløbsstykke er også Queen Machine. De har mange år på bagen og har før sat ild til de udødelige Queen-klassikere i Skalskoven. De har netop fået fornyet aktualitet, fordi mange har set filmen Bohemian Rhapsody.

Tredje navn er Folkeklubben, som har fået stor succes med at levere “håndholdt” og autentisk musik til masserne. Lige nu er trioen aktuelle med det anmelderroste album Sort Tulipan, som har sendt bandet på større og større scener.

I forvejen har Nibe Festival 2019 offentliggjort Nephew, The Minds Of 99 og Nik & Jay, som nogle af de store navne. Festivalen finder sted 3.-6. juli 2019.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...