Der er lagt op til en masse aktiviteter

AALBORG: Lørdag 23. februar er vinterferien ved at være forbi for de fleste.

Men det betyder ikke, at der ikke er noget at glæde sig til.

Hos Huset i Hasserisgade bliver dørene nemlig åbnet til en kreativ dag i børnenes tegn, hvor man kan tage sine forældre og små søskende under armen med til en dag med masser af musik, bevægelse, samvær, børnevenlig vegetarmad, underholdning og hygge.

Der bliver masser af mulighed for at lave kreativ keramik. Privatfoto

Det betyder helt præcist, at der er lagt op til en dag med keramik for børn, hvor du kan lave alt fra et navneskilt til fantasidyr, spise børnevenlig vegetarmad i husets café, dyrke børneYoga, prøve dromedarDans med dans og grin, opleve Jazz For Kids koncerter & Trommeworkshop, børneunderholdning med Moster Metas Monster Myriade, børnelopper med masser af sjove ting, ligesom der bliver slået katten af tønden med Moster Meta.

Arrangementet foregår fra 10.00-19.00.

Vil du gerne book tid til at bord til lopper, skal det ske på huset.dk En loppebod er gratis, men der skal dog betales 30 kroner i entré.

Yoga for børn er også en af dagens aktiviteter. Privatfoto
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...