Det er fem ikoniske figurer, der nu kan blive dine

AALBORG: Mon ikke de fleste kender dem fra tv, streaming eller bøger? Og nu kan Bamse og hans tro følgesvende Kylling og Ælling blive dine i strikkede og hæklede udgaver.

Du kan købe de kendte figurer fra DR i strikkede og hæklede udgaver hos Antiquis, der sælger design og retro på nettet. Og de tre venner får såmænd følgeskab af to andre populære figurer, nemlig Kaj og Andrea.

- Jeg fandt dem tilfældigt i en genbrugsbutik, og jeg synes, de er ret sjove, siger Antiquis' ejer Gustav Theilmann, der aldrig har set noget tilsvarende.

- De er fede, fordi de jo nok er lidt grimme. De er ikke perfekt udført, man kan jo bare se på bamses lår, de gør ham virkelig bred. Men for mig er det en hyldest til det uperfekte, og det kan jeg rigtig godt lide.

Og det er altså fem ikoniske figurer, der kræver lidt plads, da de kun sælges samlet. Bamse alene er en meter gange en meter - inklusiv de fyldige lår.

Du kan læse mere her på Antiquis Facebookside

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...