Grøntsager med skønhedsfejl smager ligeså godt som de perfekte, påpeger Gittemarie Johansen

KLUMME: Nogle gange går vi og tænker på bæredygtighed som de her eksklusivt store ændringer og nye handlinger, som aktivt ændrer vores tilværelse - store skridt ind i det ukendte. Okay, den sidste er måske lidt dramatisk, men ikke destro mindre så snakker vi tit om bæredygtighed på en måde, som let kan føles uoverskuelig for mange. Det forstår jeg 100 procent godt, og det var faktisk derfor, at jeg blev så forelsket i zero waste udtrykket, for her er det først og fremmest de små ting, som tæller. Det er det også i dagens klumme. I dag vil jeg nemlig bruge lejligheden til at snakke om rigtig grim mad - mere præcist om grimme grønsager. Jeg vil naturligvis altid slå et slag for, at hvad vi vælger at købe er altoverskyggende vigtigt, altså at vælge sæson-grønt, støtte lokalt og spise plantebaseret. Men hvordan vi køber spiller også en rolle, og måske er den større end du tror.

En ting jeg har lagt mærke til, at vi ofte gør, når vi handler er nemlig, at vi står og vender og frugt og grønt sortimentet i jagten på de flotteste æbler, en snor-lige agurk eller den perfekte klase bananer. Det vil jeg gerne bruge dagens spalteplads til at stille spørgsmålstegn ved. Hvorfor gør vi det? Hvorfor går vi som udgangspunkt efter det grønne uden pletter, skrammer eller mærkelig form? Det undrer mig, når uperfekt grønt, i de tilfælde hvor det kun er udseendet, den er ”gal med”, smager præcis ligesom det perfekte. Jeg tror, vi går så kosmetisk til værks, når vi handler, fordi vores forventning til vores dagligvarer ofte kommer fra reklamebilleder og medier, og man ser ikke ligefrem krumme agurker og plettede bananer pryde omdelingsreklamerne hver dag. Resultatet er ofte, at vi forbrugere vil vælge de varer, som bedst passer de kosmetiske standarter, vi har vænnet os til. Jep, vi snakker kropsidealer for grønsager.

Og det er til og med super vigtigt snakke om, for hvad sker der så med de grimme grøntsager, når vi vælger dem fra? Ja de ender faktisk ofte med at blive smidt ud - og det er ikke blot to-tre bananer, der ryger i skralderen søndag aften. Hvis det var, så var det til at overskue. Nej det er rigtig store mængder mad, der spildes på bekostning af den høje standard for, hvordan et rigtigt æble ser ud. Det lyder helt dumt, når man piller konceptet fra hinanden på den her måde, men ikke destro mindre så skal der ikke mere til, for at man begynder at ændre sine finkæmmende og perfektions-søgende vaner.

Det er nogle år siden, at jeg begyndte at fravælge de perfekte grønsager til fordel for dem med pletter, kurver og andre skønhedsfejl. Jeg kan huske en dag, jeg stod og var ved at købe agurker, og jeg fandt den her ene agurk, som nærmest bare var et loop – den gik hele vejen rundt om sig selv og var faktisk ret grineren. Den lignede, jeg ved ikke hvad, og den var virkelig grim, men på en sjov og kær måde, hvis det giver mening? Der står så en dame ved siden af mig, og hun ser jeg, at kommer den her rædsel af en agurk ned i min kurv. Hun siger, at der er masser af de flotte tilbage, så jeg behøver ikke nøjes med den grimme, men jeg forklarer at ”uh jeg vælger nu altid de grimme først”, for overvej lige hvis de ellers blev smidt ud, det ville da være et ærgerligt spild. Damen griber fat i sin mand og gør opmærksom på, at dét skal de altså til at gøre også. Jeg gik fra butikken sådan helt opløftet, hun var bare så venlig og rar, og jeg tror, at det er første gang, at en grim agurk har gjort sådan et positivt indtryk på nogen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...