Mangler du et lille nyt familiemedlem? Så er det nu, du skal slå til

HJALLERUP: Sensommeren er over os, og det betyder at de mange killinger, der er flyttet ind på landets mange dyreinternater hen over sommeren, er blevet store og klar til at få et nyt hjem.

- På Nordjyllands Internat er der i øjeblikket masser af skønne katte og killinger, som søger et blivende og trygt hjem, skriver Nordjyllands Internat på sin Facebookside.

Derfor inviterer Nordjyllands Internat og Pension i Hjallerup nu til åbent hus, hvor du uden tidsbestilling kan komme ind og hilse på en masse søde katte - og måske få én med hjem.

Det foregår nu på søndag d. 26. september fra 11.00 til 16.00 hos Nordjyllands Internat og Pension, Aalborgvej 775, 9320 Hjallerup.

Du kan se nogle af de mange nuttede killinger, du kan besøge herunder.

Hvad: Adopter en kat eller en kattekilling

Hvornår: Søndag d. 26 september fra 11.00 til 16.00

Hvor: Aalborgvej 775, 9320 Hjallerup

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...