Sissel Edelbo sælger ud af smukke prints til gode priser

AALBORG: Mange farver, vintage, bæredygtighed og et asiatisk islæt. Det er en kombination, der går lige ind hos mange kvinder. Og kan du så ovenikøbet få det med procenter, er alt bare endnu bedre.

Det er netop, hvad du kan, når det lokale tøjmærke Sissel Edelbo på onsdag og torsdag, 23. og 24. juni, holder lagersalg i deres showroom på Lyngvej 1D.

Her kan du få fingre i 2. sorterings-styles og kollektionsprøver til gode priser, lover tøjfirmaet på Facebook.

Det er Jeanne Sissel Thomsen og Christina Edelbo Petersen, der står bag det populære brand, som altså har hjemme her i Aalborg. Sissel Edelbo er kendt for f.eks. kimonoer, skjorter og kjoler syet af indiske vintage-sarier. Sarierne bliver redesignet i et enkelt nordisk snit, og der er ikke to stykker tøj, der er ens.

Lagersalget har åbent både onsdag og torsdag fra kl. 7-18, og du kan betale med både MobilePay og kontanter.

Firmaet lover, at der bliver fyldt op løbende, sådan at der er masser at vælge mellem begge dage. Alligevel skal du nok forvente, at der kan blive kø - også fordi der kun bliver lukket det, firmaet betegner som et ansvarligt antal ind ad gangen.

Du kan læse flere detaljer om lagersalget på Facebook

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...