Monty Python satiren 'Life of Brian' fylder 40 år, og det bliver fejret i biografen. Se her hvor og hvornår

AALBORG: Fire udvalgte Nordisk Film Biografer fejrer komediens 40 års jubilæum ved at vise den på det store lærred. Én af dem er i City Syd.

Tilbage i 1979 udgav Monty Python satiren Life of Brian. 40 år er nu gået, og det fejres med en særvisning af kult-klassikeren torsdag 18. april.

Efter den store succes med filmen 'Monty Python and the Holy Grail' grublede ensemblet over, hvad temaet for deres næste film skulle være.

Her faldt de over titlen 'Jesus Christ – Lust for Glory', og derefter gik arbejdet i gang med den film, der i sidste ende blev til 'Life of Brian'. Historien om den helt almindelige Brian Cohen, der gennem absurde og morsomme tilfældigheder ender med at blive forvekslet med en Messias.

Nu kan filmen opleves som dengang, den først udkom i biografen, når den bliver vist på det store lærred. Filmen vises i biografen i City Syd.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...