Vil øge millionomsætning ved at indtage Europa

AALBORG: De er historien om masser af hårdt arbejde, men også om succes på succes.

For på godt fem år er det lykkedes for de tre unge Aalborg-iværksættere bag Shaping new tomorrow at bygge en succesfuld virksomhed op fra bunden med fysiske butikker i Aalborg, Aarhus og København og ikke mindst en webshop.

Men nu sætter de tre med administrerende direktør Kasper Ulrich i spidsen trumf på og åbner den hidtil største butik. Denne gang ikke i Danmark, men i Tyskland nærmere bestemt Hamburg.

Planerne for det nye tyske eventyr har været offentlig kendt i et stykke tid, men er nu så konkrete, at den aalborgensiske vækstkomet på billeder på Facebook fortæller, at butikken på Neuer Wall ifølge planerne skal åbne i marts.

Kasper Ulrich har tidligere fortalt til Børsen, at den tyske forretning bliver en flagskibsforretning uden sammenligning med de danske søsterforretninger. Det samlede lejemål er på 870 kvm, mens salgsarealet er på 300 kvm.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...