Den sidste finpudsning er i gang, inden hotellet slår dørene op efter weekenden

AALBORG: Nu er der ikke længe til; på mandag 21. januar åbner Zleep Hotel Aalborg på godsbanearealet.

Og hotelchef Emil Hauge ser frem til at byde gæsterne velkommen.

- Jeg glæder mig, til de første gæster tjekker ind, og vi kan komme i gang med det, vi er her for.

Tina Larsen
Emil Hauge glæder sig til at byde gæsterne velkommen. Foto: Martel Andersen

Interessen har været stor, og mange værelser er allerede booket. Hotellet henvender sig til en bred vifte af gæster.

- Først på ugen forventer vi mange kongresgæster, mens erfaringen viser, at mange turister kommer til byen i ferier og weekender, siger 33-årige Emil Hauge.

- Der er stor interesse for at nyde godt af de mange kulturtilbud, der er her. Gæsterne lægger vægt på oplevelser, og her er vi et supplement, hvor de kan bo på et hotel med høj kvalitet til fordelagtige priser.

Tina Larsen
Hotellet har 126 værelser, de er fordelt på syv etager. Foto: Martel Andersen

Han kalder placeringen på Godsbanen for ideel.

- Vi er i en af Aalborg nye, moderne bydele, vi er tæt på Aalborg Kongres & Kulturcenter, banegård og busterminal.

Emil Hauge lægger vægt på, at hotellet er åbent for alle, og man er velkommen til at kigge forbi - også selv om man ikke bor der.

- Vi har et stort fællesrum med loungeområde, hvor man kan købe en kop kaffe og holde drop in-møde med kunder, hvis man eksempelvis ikke går på café, siger han.

Tina Larsen
Arkitekt Mette Fredskild har været tovholder på indretningen, hvor der er lagt vægt på naturlige materialer. Foto: Martel Andersen

Indretningen tager udgangspunkt i industrielt design.

- Det urbane udtryk er en feature, Zleep Hotels arbejder med, derfor ser man et råt design med poleret beton og metal rundt omkring, siger Emil Hauge.

Tina Larsen
Foto: Martel Andersen

Hotellet har omkring 25 ansatte og 126 værelser, der er fordelt på 7 etager.

Zleep Hotels har tidligere været til stede i Aalborg - på Hadsundvej fra 2007 til 2011.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...