Charlotte Koch er klar med mini-romkugler på toppen af isen og helt særlig smag i din flødeskum

AALBORG: Er du fan af lækker is, topping og flødeskum? Så kan du godt begynde at glæde dig, for i morgen, tirsdag, åbner byens nye is- og kaffebar.

Du finder den hos Bette Holle i Algade, hvor Charlotte Koch også er klar med lækre kager, kaffe og te.

Tina Larsen
Charlotte Koch er klar til byde indenfor i sin nye is- og kaffebar, der har overtaget en del af pladsen her i Bette Holle. Foto: Tina Larsen

Der er lavet aftale om små mini-romkugler, som du enten kan få som toppig på isen - eller nyde til en kop kaffe. Og på menukortet finder du "is to share" - en tallerken med iskugler, frugt, og eksempelvis chokoladecreme og vaniljedip til deling.

Charlotte Koch lægger vægt på at handle lokalt.

- Derfor er isen også fra Ryå, og vi har lavet aftale med Aalborg Chokoladen, der står for flødeboller og chokolade. Og vi bager selv eksempelvis nøddekurve og belgiske vafler, fortæller hun her dagen før åbningen.

Tina Larsen
Du kan både nyde din is indenfor og her i den hyggelige gårdhave. Privatfoto

- Vi vil gerne åbne et sted her i byen, hvor man både kan sidde inde og ude og nyde sin is, og der vil også være to go.

Is- og kaffebaren i Bette Holle i Algade 59 åbner i morgen, 17. maj, klokken 11.30, og du kan blandt andet glæde dig til en ekstra, gratis kugle i din is i resten af maj.

Charlotte Koch fortæller i øvrigt, at åbningstiderne måske ændrer sig, når hun har fået en fornemmelse af kundernes ønsker. Men indtil videre er det 11.30 til 17.30 på hverdage og klokken 11 til 16 om lørdagen. Søndag er der lukket.

Tina Larsen
Privatfoto
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...