Nu åbner et nyt posthus i Nørresundby
PostNord åbner et nyt sted, hvor du kan hente og sende pakker
NØRRESUNDBY: Er der lang kø, når du henter dine pakker, eller synes du ærlig talt, at der er lidt for langt til det nærmeste posthus?
Jamen, så er denne her nyhed nok ganske glædelig for dig. PostNord åbner nemlig for endnu et sted i Nørresundby, hvor du kan afhente og afsende dine pakker.
Fra 14. februar kan du nemlig hente pakker hos Tæppeland og Flügger Farver på Løvbakken 4C.
- Vores kunder skal kunne hente deres pakker, når og hvor det passer dem bedst, og jeg er glad for, at de nu kan vælge Tæppeland & Flügger Farver, siger Gordon Dalsgaard, der er distriktschef i PostNord i en pressemeddelelse.
På det nye udleveringssted kan du hente og sende din pakke, du kan få udskrevet pakkelabels, der er købt online, og få printet en kvittering for indlevering af pakker.
Udleveringsstedet kan benyttes i hele butikkens åbningstid.
Mandag - fredag: 10.00 - 17.30
Lørdag - søndag: 10.00 - 13.00