De sidste detaljer er ved at være på plads, og Karina Lundtoft glæder sig til at møde sine kunder

AALBORG: Hun arbejder på højtryk, og det går planmæssigt; Karina Lundtoft åbner snart sin nye tøjforretning i Slotsgade.

- Jeg er ved at blive lidt rastløs, jeg glæder mig til at komme i gang og byde velkommen til både nye og kendte kunder, siger Karina Lundtoft.

LUNDTOFT åbner på torsdag, 24. januar, og på hylder og stativer finder man modetøj til kvinder i alle aldre.

Tina Larsen
Karina Lundtoft har ansat Astrid Kaas Holm (th) som assistance i sin forretning. Foto: Lars Pauli

- Mit brand er service samt en personlig og ærlig betjening, siger Karina Lundtoft, der har 10 års erfaring fra tøjbranchen.

At give kunderne en god oplevelse er vigtig for den nye butiksejer.

- Min forretning ligger blandt andet tæt på to stormagasiner, og der er også konkurrence fra nethandel. Derfor er min mission at have tilfredse kunder, siger Karina Lundtoft der trods alt fremhæver sin adresse i bygningen, der tidligere husede Seeds.

- Placeringen er optimal. Der er et supergodt flow, mange mennesker går gennem Slotsgade hver dag.

LUNDTOFT åbner 24. januar i Slotsgade 2 - og der er uformel reception for interesserede lørdag 26. klokken 16 til 17.30.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...