Forårsblomster pynter nu her på Louise Plads. Foto: Lasse Sand
Livet her

Nu er de her: Forårets blomster lyser op i byen

Du kan glæde dig over ny, farverig udsmykning

15. april 2020 kl. 17:07

AALBORG: Har du set det? Endnu en forårsbebuder skyder op rundt omkring i øjeblikket - nye blomsterkummer forskønner og klæder byen i forårets farver.

Medarbejdere fra kommunen er netop gået i gang med at placere kummerne - denne gang med stedmoderblomster, gyldenlak, forglemmigej og tulipaner.

Foto: Lasse Sand

De første blomsterkummer er netop stillet op på Louise Plads, og de kommende uger kommer flere til - primært i Aalborg og Nørresundby men også i en række omegnsbyer.

- Jeg synes, at blomsterne er med til at give liv i byen, siger Jette Nielsen, der er gartner i Aalborg Kommune.

- Og vi ved, at de gør mange mennesker glade. Vi får mange positive kommentarer, når vi går rundt og passer blomsterne.

Foto: Lasse Sand

I alt er der brugt omkring 6000 blomster i de 59 store og 30 små kummer, der er placeret rundt omkring i hele kommunen.

Blomster og planter bliver skiftet fire gange om året, så de følger årstiderne.

Annonceret indhold

Nyeste