Ny udsmykning med masser af farver fylder de populære blomsterkummer

AALBORG: Endnu et sikkert forårstegn har indtaget byen - og måske har du allerede set det? De populære blomsterkummer rundt omkring på torve og pladser er blevet fyldt med farverige blomster som en hyldest til årstiden.

Tina Larsen
I alt er der brugt op mod 6000 planter i de mange kummer i kommunen. Foto: Niels Skovmand

- Kummerne er fyldt med blomster, der giver mest muligt spræl i en tid, hvor der endnu ikke er så mange farver på træer og buske, siger Thorkild O. Kristensen, der er gartner ved Aalborg Kommune.

- Jeg holder meget af forårskummerne, fordi de sætter den første kulør på byen efter et halvt år, hvor det har været lidt gråt og kedeligt.

Du finder gyldenlak, forglemmigej, stedmoderblomster og tulipanløg i kummerne.

- Lige nu er det hele ikke sprunget ud endnu, det vokser til i løbet af sommeren, siger Thorkild O. Christensen som også nævner, at nattefrosten sætter det hele lidt i stå.

- Der kommer flere farver senere, kummerne er beplantet, så blomsterne springer ud i forskellige tempi og etaper, så der hele tiden er noget pænt at se på.

Omkring 140 blomsterkummer bliver stillet op i hele kommunen. De står med forårsblomster til begyndelsen af juni, hvor sommerblomsterne så tager over.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...