Den populære tøjbutik rykker ud af Algade og ind på ny adresse

AALBORG: Den to-etagers H&M-butik, der i mange år har ligget på Algade 19, er i disse dage ved at blive tømt for tøj og andet inventar. Kæden har nemlig pr. 18. juli opsagt lejemålet af lokalerne overfor Sallings Algade-indgang.

Det betyder dog ikke, at Aalborg bliver en H&M-butik fattigere. Der er blot tale om et adresse-skift:

- Detailbranchen er i disse år i hastig forandring, og derfor er det også vigtigt for H&M løbende at vurdere og optimere vores portefølje af butikker rundt om i landet. Som en del af dette arbejde lukkede H&M-butikken i Algade 18. juli, og den nye H&M i Kennedy Arkaden åbner i løbet af efteråret 2020, fortæller Marie Serup fra H&M's kommunikationsafdeling.

H&M er desuden repræsenteret i midtbyen i Bispensgade og Friis Shoppingcenter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...