Friluftsbadet er tjekket for skader, inden frosten kommer

AALBORG: Så er der godt nyt til vinterbadere og andre med lyst til en kold dukkert, for fra i dag, mandag, er vandet tilbage i Vestre Fjordpark. Det fortæller bademester Sebastian Prenta.

Det er lidt mere end to uger siden, at vandet blev lukket ud, så han kunne tjekke træværket for skader, inden frosten sætter ind.

Og nu er der altså givet grønt lys til, at man kan bruge friluftsbadet. Men da det er udenfor sæson, skal du selvfølgelig være opmærksom på, at der ikke er livreddere i området.

Næste gang, vandet bliver lukket ud, er til foråret, når friluftsbadet skal gennemgå den helt store forårsrengøring inden sæsonen officielt går i gang igen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...