Inden sommerferien fik alle sommerhuse i kommunen en rød kasse til farligt affald. Nu er turen så kommet til enfamiliehusene, fortæller renovationschef Jens Boye. Arkivfoto: Henrik Louis
Livet her

Nu får husejerne de røde kasser til farligt affald

Sommerhusene har allerede fået dem, og snart er det husejernes tur

13. august 2022 kl. 15:04

AALBORG: Bor du i enfamiliebolig i Aalborg, går der ikke længe før du får en lille, rød kasse fra Aalborg Renovation til farligt affald. De røde kasser, der er tiltænkt affald som for eksempel spraydåser med barberskum, rengøringsmidler og batterier, er en del af den større plan om bedre sortering af danskernes affald.

Når alt er implementeret, skal vores affald sorteres i ti forskellige fraktioner – hvoraf farligt affald så er den seneste opdatering i Aalborg Kommune. Og nu går kommunen så inden længe i gang med at aflevere kasserne til de mange husstande.

- Vi forventer at påbegynde med at køre de her kasser ud, inden udgangen af august. Der er over 40.000 enfamilieboliger, så det er selvfølgelig noget, der kommer til at tage noget tid, siger renovationschef i Aalborg Kommune Jens Boye og fortæller, at han forventer, det tager nogle uger, før alle enfamilieboligerne har fået en rød kasse til farligt affald.

Men selvom husejerne nu får de nye kasser inden alt for længe, går der et godt stykke tid, før de sidste to affaldsfraktioner, tekstiler og madaffald, bliver indført i Aalborg Kommune.

Du kan læse mere om de kommende affaldsfraktioner, og hvorfor vi i Aalborg ikke allerede sorterer madaffald for sig på nordjyske.dk.

Annonceret indhold

Nyeste