Nyt samarbejde i Aalborg har været planlagt i længere tid

AALBORG: Fra og med i dag, onsdag 18. marts, kan du få burgere fra de gyldne buer leveret lige til døren. Wolt er nemlig klar til at lancere et samarbejde med McDonald's her i Aalborg.

- Vi gør, hvad vi kan for at holde hjulene i gang. Derfor er vi også glade for, at vi, trods omstændighederne og nogle hektiske dage, kan tilbyde aalborgenserne at få bragt mad ud fra McDonald's, siger direktør i Wolt Danmark Søren Meier Svendsen i en pressemeddelelse.

Wolt har været i byen siden april sidste år. PR-foto

Wolt har været i Aalborg siden april sidste år og arbejder sammen med flere end 35 aalborgensiske restauranter. Samarbejdet om ‘McDelivery’ har været planlagt længe, og hos Wolt glæder man sig til at komme igang.

- I København, Roskilde, Aarhus, Lyngby-Gentofte og Odense har vi haft stor succes med udbringning fra McDonald's, som vi har oplevet stor efterspørgsel på. Selvom det ikke bliver en lanceringsdag, der kommer til at ligne andre, så håber jeg, at aalborgenserne vil tage godt imod det, siger Søren Meier Svendsen.

Leveringen fra McDonalds i Aalborg er tilgængelig via Wolts app fra i dag. Man kan følge sin bestilling via app’en hele vejen frem til, at maden bliver leveret til hoveddøren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...