Publikumssuccessen Rock at the Symphony vender tilbage

AALBORG: Til daglig er de bedst kendt som et klassisk symfoniorkester med strygere, oboer og harpe. Men indeni har musikerne i Aalborg Symfoniorkester til syneladende et mindre rockmonster.

I hvert fald genopliver de nu konceptet Rock at the Symphony, der sidst var på programmet i 2012.

6. og 7. juni flirter orkestret med rockgenren i det, der populært kaldes crossover, hvor to musikgenrer mødes i forening af rytme og vellyd. Orkestret har allieret sig med fire kendte solister i form af Maria Lucia, Bobo Moreno, Christoffer Brodersen og Eskild Dohn, en hårdtslående rytmegruppe og otte korsangere og vil på den måde fortolke nogle af tidens mest kendte rock- og popsange. Du kan vente f.eks. Nothing Else Matters (Metallica), Hotel California (The Eagles) og Bohemian Rhapsody (Queen).

De to koncerter finder sted i Musikkens Hus, men rammer og indhold er ikke helt, som de plejer. Orkestret sidder i en - til lejligheden - speciel sceneopsætning med et "rocket udtryk" skabt af podier og en speciel lyssætning.

Billetsalget til koncerterne er i fuld gang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...