Der er rotter ved havnebadet i Nibe. Derfor er det lukket midlertidigt. Arkivfoto

Havnebadet i Nibe lukket indtil videre

NIBE: I juli lukkede Aalborg Kommune Aalborg Havnebad midlertidigt på grund af rotter. Nu - knap en måned efter - er der også konstateret rotter ved Nibe Havnebad. Aalborg Kommune har derfor lukket havnebadet indtil videre.

Bekæmpelsen af rotterne er iværksat, og vil fortsætte indtil det vurderes, at rotteaktiviteten i området er ophørt.

Bademester ved Aalborg Kommune, Park & Natur Kaj Bjerregaard Jensen er ærgerlig over, at han må lukke badet ned indtil videre. Han siger: - Det er utrolig ærgerligt for brugerne af Nibe Havnebad. Jeg er personligt ked af det på brugernes vegne - især på de faste brugeres vegne. Vi har mange dedikerede og faste brugere af badet. Brugere, som kommer i Nibe Havnebad året rundt. Jeg håber derfor, at vi hurtigt kommer problemet med rotterne til livs, så vi kan lukke badet op igen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...