Midt på måneden stiger taksten på flere billettyper hos NT

AALBORG: Er du en af dem, der jævnligt lader en af byens mange røde og gule busser fragte dig rundt, så kommer du her i det nye år til at betale lidt mere for din tur.

Prisen for at køre med bus og tog stiger nemlig for en del rejser pr. 19. januar 2020, skriver NT i en pressemeddelelse.

Betaler du med mønter eller sedler skal du fremover betale 24 kroner mod i dag 22 kroner for en 2 zoners kontantbillet. Også 2 og 3 zoners rejser på rejsekortet samt 2 og 3 zoners pendlerkort bliver lidt dyrere.

- Takstreguleringen er en kompliceret sag, da der er rigtig mange hensyn at tage. I år har vi forsøgt at friholde vores pendlere i så stor en udstrækning som mulig samtidig med, at hensynet til den fælles harmonisering på tværs af selskaberne skal varetages, siger chef for kunder og salg hos NT Mette Henriksen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...