Louise Bjerre - bedre kendt som LouLiving - kommer med sit show på Studenterhuset i Aalborg 24. april. Pr-foto

Louise Bjerre er på Studenterhuset med sit show 24. april

AALBORG: Louise Bjerre, bedre kendt som LouLiving, er 19 år gammel og en af Danmarks største influenter på YouTube med kanalerne LouLiving og LouTuben. Her følger mere end 200.000 abonnenter med i hendes liv. Nu har Louise besluttet sig for at tage sit univers med udenfor YouTube og op på de skrå brædder med liveshowet LouLive!

Tirsdag 27. marts havde Louise premiere på LouLive på Bremen Teater i København med stor succes! Og nu er turen så kommer til Aalborg, Århus og Odense.

Showet kan beskrives som et interaktivt sketchshow, som udspiller sig i Lous velkendte univers. Det overordnede tema for showet er livet som teenager og alle de svære beslutninger der skal tages i teenagealderen - en ting som 19-årige Louise ved rigtig meget om og som hun fortæller om, samtidig med at hun deler ud af egne pinlige oplevelser og historier undervejs.

Der er tale om et interaktivt show - forstået på den måde, at publikum undervejs i showet skal træffe en række valg for teenageren Louise, som står i nogle svære dilemmaer. Det vil også sige, at ingen show er ens og kan udspille sig på mange forskellige måder!

Den tidligere teaterelev Louise var faktisk den første danske YouTuber til at udkomme med sit eget liveshow tilbage i november 2016, hvor hun optrådte med sit eget talkshow på Bremen Teater i København. Her fik hun for alvor smag for at stå på en scene.

på trods af, at YouTube på mange måder er et introvert medie, som primært foregår langt væk fra en scene og et live publikum, så har Louise med sit nye liveshow LouLive formået at blande YouTube og live formatet på en måde, som virker underholde, lærerigt, sjovt og anderledes for hendes følgere - og det er ikke kun de unge, som kan lære noget og blive underholdt af showet - forældrene kan også sagtens være med.

Louise har længe haft en drøm om at tage sin YouTube kanal endnu mere med ud i den virkelige verden og møde sine følgere i øjenhøjde, samtidig med at hun sætter fokus på et vigtigt emne - nemlig de store og små valg, som vi alle står overfor i ungdommen. Netop derfor er det også muligt, at købe billet til meet’n’greet efter showet, hvor man kan møde Louise, få en lille gave, tage et billede sammen med Louise og samtidig få en hyggelig snak om livet som teenager.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...