Stort nisseunivers og musik er del af programmet til Jul på Rådhuset

AALBORG: Julen rykker ind på Aalborg Rådhus - også i år.

Det betyder, at traditionen tro åbnes dørene for alle til Jul på Rådhuset på Gammeltorv 2 fra 29. november til og med 20. december.

Etly Klarborgs eventyrlige nisseunivers flytter ind i Nissebyen i husets stueetage, mens der i Julestuen (Saxosalen) på 1. sal kan opleves udstillinger af Aalborg Kommunes børnehavers bud på Krybbespil.

Der er også krybbespil på programmet. Foto: Ole Iversen

Foruden de faste udstillinger vil der være koncerter på rådhuset. Du kan opleve Aalborg Koncertkor, Aalborg Hospital Staff Kor, Klarup Pigekor, Træblæserensemble fra Aalborg Kulturskole og Sct. Mariæ Bigband.

Læs mere om spilledage og tidspunkter generelt på hjemmesiden www.aalborgevents.dk.

Sædvanen tro sælger Aalborg Dameroklub lune æbleskiver i Snecaféen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...