Gug Anlæg & Planteskole er indtil videre i centeret til sidst i november

AALBORG: Den sidste gode uges tid har handlende i Friis kunne købe en buket blomster, en kaktus til vindueskarmen eller måske endda en stuebirk med hjem.

Gug Anlæg & Planteskole har nemlig åbnet en pop-up butik, der indtil videre vil være at finde i centeret indtil sidst i november.

Anne Helene Kahr Thomsen og Lasse Sand (foto)
Afskårne blomster er noget af det, ejerne satser på, kunderne vil gå efter.

Men ejer af Gug Anlæg & Planteskole, Martin Holmriis vil ikke afvise, at det kan blive længere.

- Det kommer jo selvfølgelig lidt an på, hvilket tilbud, Friis kan strikke sammen til os, når kontrakten udløber, siger han.

Han kan dog sagtens se ideen med en mindre filial - en idé planteskolen før har afprøvet i en lignende pop-up butik i centrum af Aalborg.

- På vores planteskole i Gug har vi jo 25.00 kvadratmeter med planter og andet tilbehør, forklarer Martin Holmriis.

- Men vi synes alligevel bare ikke, at vi rammer de mennesker, der bor inde i byen, siger Martin Holmriis.

- Vi fik et godt tilbud fra Friis om at leje lokalet, og det ligger helt perfekt i forhold til blandt andet Imerco, så vores kunder jo kan finde blomsterne her - og evt. en mærkevarekrukke ovre hos dem. Det synes, vi giver god mening,

Anne Helene Kahr Thomsen og Lasse Sand (foto)
Gug Anlæg & Planteskole ejer den nye pop up butik.

I den nye pop up butik findes et udvalg af de varer, der sælges i Gug.

- Men vi har også en hel ny ting, som vi faktisk aldrig har haft i Gug. Vi er nemlig begyndt at sælge afskårne blomster, fortæller Martin Holmriis.

Anne Helene Kahr Thomsen og Lasse Sand (foto)
Den nye pop up butik vil minimum være at finde i Friis til sidst i november

Indtil videre synes planteskoleejeren godt, at butikken kunne blomstre lidt mere.

- Jeg tror faktisk, at der er mange, der kommer her i Friis, der tænker, at det da er for besværligt at transportere planter hjem. Men det behøver de så heller ikke, for vi har faktisk mulighed for at bringe ud, siger han.

- Og hvis det er fordi, de leder efter noget bestemt, så kan de jo bare spørge Karina og Jesper, for så langt er der jo ikke til Gug, så vi kan sagtens bringe ting ind til Friis, siger han.

Anne Helene Kahr Thomsen og Lasse Sand (foto)
Beliggenheden passer ejerne godt, for de synes, at en butik, der sælger blomster og planter tematisk passer godt til
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...