Den er placeret på Pandoravej 1 i Gug

AALBORG: Torsdag 7. december åbner en spritny Fakta-butik på Pandoravej 1 i Gug.

- Det skal være lettere at spise bedre. Derfor vil kunderne opleve mange spændende og fremtidsskabende tiltag i den nye butik, fortæller Desiree Søndergaard, instore chef hos Fakta.

Hun tilføjer, at den ny Fakta vil give kunderne madidéer. Hver uge kommer nye, nemme og hurtige retter til lave priser. Varerne til disse retter er samlet i en centralt placeret køler. Butikken har også et stort udvalg af færdige salater og enkle måltids-løsninger.

Frugt og grønt afdelingen er stor, og sortimentet er udvidet med flere økologiske varer, bær og sæsonaktuelle varer.

Der er lanceret flere forskellige kødkoncepter, der styrker udvalget af kød: F.eks. angus oksekød med entrecotes, der er modnet i mindst 21 dage, eller frilandssvinekød, som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, og fritgående kyllinger fra Sødam, der lever i en lille flok, og som kommer på græs, så snart de har fjer nok på til at klare det danske vejr.

Den ny butik har også Brødskabet med friskt brød. Mejeriet har 50 produkter fra Thise Mejeri. Endelig er der "Verdensmad" med et bredt udvalg af udenlandske specialiteter.

Det er ikke kun nye varer og sortimenter. Butikken er også bygget i en ny, moderne stil med klare farver og flotte billeder. Der er investeret i en ny type inventar til frugt og grønt samt et meget massivt og tydeligt tilbudsområde midt i butikken - Markedspladsen. Det er her, kunderne finder de mange nye varer, som kommer hver uge.

Ved kassen er der indført "maks. fire i kø".

Salgschef Lars Hansen glæder sig til at vise kunderne den nye butik.

- Vi synes den ny butik har en helt ideel placering. Den er ikke lukket inde i en bebyggelse, siger han 

Åbningen sker som led i en investering af Faktas ejer, Coop, på cirka 300 millioner i at omstille alle kædens 400 butikker.

Den ny butik åbner torsdag morgen 7. december kl. 8. Der skal ikke klippes en rød snor, men Lars Hansen lover en række gode tilbud.

Og torsdag 14. december kommer tv-kok Claus Holm forbi.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...