På torsdag 16. november er den ”ny” Lidl på Thistedvej i Nørresundby klar. Fra venstre salgsleder Anne Marie, souschef Daniel, butikschef Karina og souschef Martin. Foto: Lidl

Ombygningen af butikken på Thistedvej er slut

AALBORG: Efter flere uger med banken og ombygning kan Lidl på Thistedvej i Nørresundby nu endelig byde kunderne velkommen inden for i en fornyet butik fra på torsdag 16. november.

Mange af landets Lidl-butikker undergår lige nu en gennemgribende modernisering. Det gælder også butikken på Thistedvej 1, som første gang slog dørene op 12. juli 2012.

I anledning af moderniseringen inviterer butikken til genåbningsfest torsdag til lørdag her i uge 46. Torsdag og fredag kan kunderne nyde godt af alle de gode tilbud, butikken byder på, i forbindelse med genåbningen.

Lørdag den 18. november står i familiens tegn. Til de morgenfriske er der kl. 8-11 kaffe og smagsprøver fra butikkens bake off. Alle børn op til 10 år kan kl. 8-14 deltage i en skattejagt i butikken, og kl. 10-14 kan børnene få malet ansigtet.

- Vi har lavet en stor modernisering af vores butik, som er blevet rigtig flot, lys, åben og virker større. Det vil vi gerne fejre, og vi ser frem til at vise vores kunder den "nye" butik", fortæller butikschef Karina Kold, der har været ansat i Lidl i 6 år og står i spidsen for et 16 mand stort team.

Lidl er kendt for at have en særligt god og velassorteret frugt- og grøntafdeling, og derfor har man valgt at rykke den helt frem i butikken i Nørresundby. Ifølge butikschef Karina Kold er det en forandring, som kunderne har taget rigtig godt imod:

- Noget af det, som kunderne er mest glade for ved moderniseringen, er, at vores frugt- og grøntafdeling er blevet flyttet, så det første, man bliver mødt af, når man kommer ind i butikken, er en masse lækker frugt og grønt", forklarer hun og fortsætter:

- Vi er rigtig stolte af vores flotte butik. Blandt andet har vores bake off afdeling også fået et nyt, lækkert design - og en brødskærer. Det er helt sikkert noget, som vil glæde alle vores kunder, siger hun.

I butikken er der også kommet mere fokus på blandt andet økologi og babyartikler.

29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 110 dagligvarebutikker og flere end 2.500 medarbejdere i Danmark.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail