En del af de eksisterende industrihaller skal bevares, og der etableres to p-huse

AALBORG: Eternitgrunden har undergået en omfattende forvandling fra industriområde til bolig- og erhvervsområde, som vidner om den rejse, som Aalborg har været på.

På Eternitgrunden, der arealmæssigt er på størrelse med Aalborg bymidte, er der dog stadig et areal eller en tidslomme tilbage, der endnu ikke er blevet bebygget, men det skal en ny lokalplan, der snart skal ud i offentlig høring ændre på.

Lokalplanforslaget er blevet godkendt af et flertal i by og landskabsudvalget og er en revision af den tidligere lokalplan fra 2015 for den sydvestlige del af Eternitten på baggrund af et ønske fra S. Enggaard A/S.

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 6,3 hektar, som skal omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde og giver mulighed for at opføre 70.000 kvadratmeter bebyggelse i mellem to og otte etager.

Desuden giver planen mulighed for at nedrive den del af Eternittens gamle færdigvarelager, der var udpeget til p-hus mod i stedet at bevare en anden del af hallerne ud mod Sønderbro til publikumsorienterede serviceerhverv i form af en padellounge.

Læs mere på nordjyske.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...