Elever fra musikskolerne spiller på den ny scene 19. maj i Kildeparken

AALBORG: Foreningen Aalborg Karneval glæder sig til i år at kunne understøtte musikskolerne i Nordjylland ved at give børnebands en mulighed for at spille på en professionel scene foran et stort publikum til årets børnekarneval lørdag 19. maj i Kildeparken.

- Samarbejdet med musikskolerne har været længe undervejs, og det er glædeligt, at vi nu kan få alle ender til at mødes. Det er virkelig en gevinst for vores Børnekarneval, at Spar Nord Fonden vælger at understøtte dette initiativ, som helt sikkert bliver en stor oplevelse for både musikskolebørnene og tilskuerne, siger formand Mette Bugge fra Foreningen Aalborg Karneval.

- Børn og unge har en stor plads i vores bevidsthed, siger Elisabeth Viksnins, der er kommunikationschef i Spar Nord Fonden.

- Vi vægter højt, både at kunne medvirke til at formidle kulturelle oplevelser til dem, at støtte deres udvikling, at lade fantasien leve og give muligheder for at se verden fra flere sider. Derfor

var der slet ingen tvivl om, at vi måtte støtte børnebands’ chance for at komme til at stå på en "rigtig" scene og over for et "rigtigt" publikum til Børnekarnevallet i år. Hvem ved, måske spottes talenter, der om få år kører egen tourbus?, siger hun.

For Aalborg Kulturskole har det længe været et stort ønske at samle musikskolerne til en kæmpe sommerkoncert, og Børnekarneval er en oplagt begivenhed at samles omkring for både børn og voksne.

- For Aalborg Kulturskole føjer det sig fint til strategien om at skabe en scene for helt unge rytmiske musikere. Børnekarnevallet er oplagt i den række af begivenheder, hvor vi samler børn i professionelle rammer, siger afdelingsleder Carsten Baumann fra Aalborg Kulturskole.

- Endvidere ved vi, at vi tænder en gnist i børnene, når de får mulighed for at stå på en stor scene - foran et stort publikum, og vi er glade for, at Børnekarnevallet giver os den mulighed. Eleverne bliver motiverede og dygtigere. Vi glæder os, når det sker, sigerer afdelingsleder Carsten Baumann fra Aalborg Kulturskole.

Børnekarnevalet har i de seneste år oplevet en positiv udvikling med både et stigende antal besøgende og nye kunstneriske tiltag. Hele Kildeparken er under Børnekarnevalet indrettet til en

fest på børnenes præmisser, hvor både børn, forældre og bedsteforældre kan samles om en god oplevelse inden for leg, bevægelse, musik og underholdning. I forvejen er der etableret et godt

samarbejde med Aalborg Bibliotekerne, Funcenter, Byens danseskoler, Søspejderne og mange lokale børnekunstnere, der hvert år er klar til at tage imod børnene og deres familier.

I år kan børnene opleve stjernerne fra MPG, som altid har været et af dagens højdepunkter. De optræder på store scene, hvor mange står klar til at synge med.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...