Janni Rytter Nielsen er bestyrer af Vero Moda i Friis Shoppingcenter. Butikken genåbnede torsdag morgen efter endt renovering. Foto: Ole Skouboe

Butikken er åben igen efter større renovering

AALBORG: Efter endt renovering slog Vero Moda i Friis Shoppingcenter torsdag dørene op til deres nye butik.

Man har valgt en mere åben facade, et væld af pastelfarver, lyskunst på væggene, og så er alt inventaret også skiftet ud.

Daglig leder af Vero Moda i Friis er Janni Rytter Nielsen, og hun havde svært ved at skjule sin begejstring over den nye butik.

- Vi er alle meget tilfredse med det færdige resultat. Det er blevet en af byens flotteste modebutikker, og både jeg og de øvrige piger glæder os vildt meget til at vise butikken og vore mange spændende varer frem, siger den glade butiksbestyrer.

Ambitionerne hos Friis Shoppingcenter er store. Man ønsker ganske enkelt i fremtiden at være Nordjyllands foretrukne shopping-destination.

- Vi er meget glade for at være en del af Friis Shoppingcenter, og nu ser vi så frem til at Magasin til september gør sit indtog. Det bliver helt fantastisk, siger Janni Rytter Nielsen, bestyrer af Vero Moda i Friis.

Den næste butiksåbning i shoppingcentret i det centrale Aalborg er 29. juni, hvor JYSK åbner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...