FlixBus og Abildskou har investeret i 14 nye dobbeltdækkere til ruten mellem Aalborg og København

AALBORG: Er du en af dem, der jævnligt sætter dig til rette i bussen mellem Aalborg og København.

Så kommer du fremover komme til at sidde bedre.

FlixBus får nemlig 14 spritnye dobbeltdækker busser på ruten mellem Aalborg og hovedstaden.

Det er deres buspartner Abildskou A/S, der har investeret i de mange nye grønbemalede køretøjer.

- Samarbejdet med de lokale vognmænd er en kerne i vores forretning. Vi er rigtigt glade på sådan en dag som den her, hvor vi i samarbejde med en buspartner fejrer, at vi nu kan tilbyde kunderne endnu bedre forhold på deres rejser gennem landet, siger Winnie Højer, som er landechef for FlixBus Danmark.

FlixBus, der er et europæisk selskab, har samarbejde med i alt 20 lokale busvognmænd, og Abildskou er altså en af dem. Ideen med at investere i nye busser er ifølge en pressemeddelelse fra de to firmaer at få flere til at vælge fælles transport.

- Vi har nogle grønne kunder, de sparer 80 procent CO2 sammenlignet med at køre i bil, og 10 procent af dem tilkøber derudover klimakompensation på deres billet, siger Winnie Højer.

De 14 busser er af mærket Neoplan Skyliner og har plads til 77 passagerer og bagage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...