Skovs Pølsevogn får ny placering - rykker på tirsdag

AALBORG: Den er på det nærmeste en institution i Aalborg. Men fremover skal du gå et nyt sted hen, hvis du vil have hottere, kakaomælk eller en dims hos Pia i Skovs Pølsevogn.

Pølseboden på Nytorv skal nemlig have ny adresse som følge af omdannelsen af strækningen fra Nytorv til Nordkraft, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

For at få plads til den nye Plusbus-station rykker Skovs Pølsevogn 30 meter længere mod syd til det lille område ved Spar Nord.

- Pølsevognen har stor betydning for rigtig mange mennesker i området, og det har derfor været vigtigt for os at bevare den. Vi har heldigvis fundet en god løsning, der både giver plads til Plusbussen og pølsevognen, siger Laura Sand Pedersen, der er projekt- og faseansvarlig i Aalborg Kommune.

Mens der bliver bygget på Nytorv er der sat en midlertidig pølsevogn op ved Jyske Bank. Arkivfoto

Pia Skov har langet pølser over disken i 35 år, og det bliver hun altså ved med selv om boden nu får ny placering.

Pølsevognen har på grund af det omfattende anlægsarbejde på Nytorv været ude af drift det seneste stykke tid. Der er sat en midlertidig pølsevogn op ved Jyske Bank, som Pia Skov betjener, indtil den rigtige Skovs Pølsevogn åbner på den nye placering.

Det seneste stykke tid har pølsevognen dog - på grund af det omfattende anlægsarbejde på Nytorv - været ude af drift. Der er sat en midlertidig pølsevogn op ved Jyske Bank, som Pia Skov betjener, indtil den rigtige Skovs Pølsevogn åbner på den nye placering.

Vil du se, hvordan man flytter en pølsevogn, så sker det på tirsdag 16. marts kl. 08.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...