Release-koncert lørdag 28. april på Ulla Terkelsen

AALBORG: Lørdag aften 28. april kl. 21 har Sarah Thordsen Band release-koncert på Ulla Terkelsen.

Det bliver en times koncert med præsentation af numrene på den ny cd Novelle. Desuden præsenteres nye numre, der er kommet til siden.

Bandet opstod i 2015 på konservatoriet i Aalborg, da de fire musikere fandt sammen over det jazzede udtryk med danske tekster.

Sarah Thordsen skriver og synger sange med smukke og billedlige tekster med overraskende harmonier. Hendes sange holder lytteren i fokus, og der er plads til både humor og melankoli. Med en klassisk jazz-besætning skabes en spændende kontrast mellem old-school historiefortælling og nyskabende moderne musikalitet. Musikken spænder over det jazz-blues’ede udtryk med simple popfraser, det helt skrøbelige og til de store klangflader med masser af power.

Bandet: Sarah Thordsen, vokal, NIkolaj Svanborg, klaver, Mads Rømer, bas og Thorbjkørn Lervig, trommer

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...