Hotel på syv etager er på vej centralt i byen

AALBORG: Der er et nyt hotel på vej centralt i Aalborg.

På torsdag skal politikerne i by og landskabsudvalget nemlig diskutere en lokalplan, der åbner op for byggeri af et nyt hotel samt en ejendom med lejligheder. Der lægges op til, at hotellet skal bygges i syv etager, og der kan etableres 102 værelser. Det nye hotel skal placeres på hjørnet af hjørnet af Jyllandsgade og Dag Hammerskjølds Gade eller skråt overfor politigården. Lokalplanen stiller krav om, at stueetagen på hotelbygningen skal have en åben og udadvendt facade mod netop Jyllandsgade og Dag Hammerskjølds Gade.

By- og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V) peger på, at der har været arbejdet på planerne i omkring et par år.

- I forhold til fortætning og Plusbustrace, så ligger den genialt, og det kommer jo også til at ligge tæt på banegården, og så kan man jo tage toget ud til lufthavnen, siger Jan Nymark Thaysen.

Mens hotellet skal placeres nærmest Jyllandsgade, skal der nærmest Åparken etables en ejendom i fem etager med op mod 17 lejligheder.

Du kan læse mere om hotellet på Nordjyske.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...