Det er især sneakers, der har gjort Skechers til en international succes

AALBORG: Er du fan af sko, som Skecher står bag? Så er der godt nyt, for i morgen, torsdag, 28. marts åbner en helt ny butik med det populære brand i Bredegade.

Bag forretningen står Brian Tøttrup, der i forvejen ejer nabobutikken Skoringen.

Tina Larsen
Skechers ligger her i Bredegade og er nabo til Skoringen, som Brian og Henriette Tøttrup også står bag. Foto: Hans Ravn

- I skobranchen er vi generelt gode til traditionelle sko, men vi har måske forsømt sneakers lidt. Det vil vi gerne lave om på nu med den nye butik, siger han.

- Og udover moderne sneakers står Skechers også bag eksempelvis komfortable arbejdssko samt sko til løb og golf.

Skechers bliver en selvstændig butik med egen indgang i en del af Skoringen. Pladsen er opstået, efter Skoringen er blevet bygget om og i den forbindelse har afgivet 100 af sine 350 kvadratmeter til den nye skobutik.

Skechers' kollektion er vokset til flere tusinde modeller, siden firmaet blev grundlagt i USA for 27 år siden. Butikken i Aalborg åbner torsdag 28. marts klokken 10 i Bredegade 1.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...