Swapfiets er klar med et abonnement, hvor reparationer er med i prisen

AALBORG: Har du allerede set dem - cyklerne med de karakteristiske blå fordæk?

De kommer fra et hollandsk cykelfirma, der netop i disse uger indtager Aalborg. Swapfiets er et anderledes koncept, hvor du køber din cykel på abonnement komplet med serviceordning og garanti om, at du får cyklen repareret eller skiftet inden for 48 timer, hvis noget går galt, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Swapfiets åbner ny butik på Jyllandsgade 8B efter sommerferien, men allerede nu kan du besøge dem på deres midlertidige adresse på Vesterbro 91E.

Den kommende butik bliver indrettet med butiks- og kundeområde, et åbent værksted og et caféområde.

Swapfiets er et hollandsk koncept og lejer også cykler ud i København, Aarhus og Odense.

Inden udgangen af i år forventer Swapfiets cirka 1000 nye abonnementer i Aalborg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...