I Fars Legestue mødes fædre og er aktive med deres børn

AALBORG: Et helt nyt tilbud finder nu vej til Aalborg; Fars Legestue som er et sted, hvor fædre med børn i alderen 0-3 år kan komme og være aktive sammen med deres børn. Samtidig kan de møde andre fædre, der som dem selv har valgt at gå på barsel eller blot tage en dag sammen med deres børn.

I Fars Legestue kan fædre komme og gå som det passer. De bliver mødt af en tovholder, der byder velkommen og er med til at skabe god stemning og sikre, at der er kaffe på kanden. Sundhedsplejersken kigger forbi, og her kan fædrene få mulighed for at stille alle de spørgsmål de måtte have, skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Kommunen bakker op om initiativet og stiller lokaler til rådighed, ligesom sundhedsplejerske og tovholder også kommer fra kommunen.

Fars Legestue i Aalborg er den tiende Fars Legestue i Danmark. Legestuen bliver åbnet i samarbejde med Forum for Mænds Sundhed, der har projekt Far for Livet, støttet af Nordea-Fonden

Fars Legestue finder sted fredage klokken 12 til 14.30 i Nordkraft, første gang er 1. november.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...