Så kan du godt finde tyrolertøjet frem og kridte danseskoene

AALBORG: Er du til fadøl, grovkornet humor og gebrokkent tysk? Skal du ikke søge længere; Vejgaard Tårnblæserlaug inviterer til stor Oktoberfest.

- Man kan forvente, at vi giver den fuld gas hele aftenen med levende musik og DJ, siger orkesterets forsanger Klaus Anton.

- Det bliver en sand fest, man er velkommen til at danse på både borde og bænke - og vi åbner selvfølgelig også dansegulvet.

Tina Larsen
Tårnblæserlauget garanterer en fest. Foto: Vejgaard Tårnblæserlaug

Det er anden gang, orkesteret arrangerer Oktoberfest. Sidste år var i anledning af musikernes 20 års jubilæum.

- Det gik rigtig godt, og vi besluttede at gøre det til en tradition, at vi arrangerer en stor Oktoberfest her i Aalborg, siger Klaus Anton som også fortæller, der har været rift om billetterne de seneste uger.

- Vi har spillet til flere hundrede fester, så vi ved, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Så er det jo oplagt at lave vores egen fest.

Vejgaard Tårnblæserlaug har slået sit navn fast som kultorkester inden for deres selvopfundne genre; Tyroler Rock.

Orkesteret spiller numre fra kunstnere som Gasolin, Rasmus Seebach, Guns n Roses, Thomas Helmig og Kim Larsen - og AC/DC’s Highway to Hell er blevet til deres signaturhit Autobahn zur Hölle.

- Men uden mad og drikke duer tyrolerhelten ikke, så der diskes op med en lækker buffet og masser af tysk kvalitetsøl, der bliver serveret ved bordet, som man kender det fra München.

Oktoberfesten finder sted i Idrætshallen på Østre Allé 21. september fra klokken 17.30 til midnat.

Der er plads til 600 gæster, billetter skal købes i forvejen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...