Vejarbejde kan give køproblemer - se her, hvornår

AALBORG: Har du tanker om at skulle på tværs af Aalborg i bil de kommende dage, så bør du orientere dig om din rute på forhånd.

Et stykke af en af byens helt store indfaldsveje, Østre Alle, skal nemlig have ny asfalt, skriver Aalborg Kommune på Facebook.

Det er strækningen fra Synergivej - indkørslen til Føtex - til Hjortøgade, der får nyt slidlag.

Arbejdet begynder i morgen tidlig, lørdag 3. oktober, og varer til søndag sidst på eftermiddagen.

Kommunen skriver, at der vil være farbare spor i begge retninger, men at der vil være nedsat kapacitet på strækningen. Man opfordrer derfor til, at du kører hjemmefra i god tid, hvis du skal den vej i weekenden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...