Øv: Markant tøjbutik på Nytorv lukker
Ophørsudsalg er begyndt allerede i dag
AALBORG: Det er slut med tøjbutikken Hanne Øvad på Nytorv 13.
Den markant tøjforretning har her torsdag, 15. november, taget hul på ophørsudsalg med 30-50 % rabat på alt.
Allerede onsdag kunne forbipasserende konstatere, at noget var i gære. Et skilt i døren fortalte, at butikken holdt lukket, men ville åbne torsdag med ophørsudsalg. Hanne Øvad har siden på Instragram lagt besked op om lukningen efter 30 år med tøjbutik.
Dømt på kundernes kommentarer på Instragram er der mange, der beklager lukningen og fremhæver Hanne Øvads helt særlige ånd og talent for at købe de rigtige varer hjem.
Vi har her på aalborg:nu forgæves forsøgt at få en kommentar fra Hanne Øvad.