Overstyrmanden viser rundt på det gamle sejlskib

AALBORG: Til daglig er Sørlandet et norsk skoleskib, der huser 60 gymnasieelever fra hele verden, men i anledning af The Tall Ships Races er der nu flyttet en masse frivillige ind i stedet. De skal varetage de mange praktiske opgaver, som er på et sejlskib af denne kaliber.

Pauline Vink
Overstyrmand August Jansson står ved roret og navigerer Sørlandet sikkert i den rigtige retning. Foto: Lasse Sand

De unge får oplevelser for livet

Alle personer på skibet sover under dækket, og de frivillige er rykket ind med deres soveposer, hvor der resten af året bliver undervist i matematik, sprog og andre velkendte gymnasiefag - nemlig i skibets klasselokale.

Når skoleåret på Sørlandet er i gang, mønstrer eleverne på skibet og vender ikke hjem igen før ti måneder efter, men til gengæld har de fået en masse oplevelser med i bagagen. Sørlandet har sejlet verden rundt flere gange, og i det seneste skoleår har eleverne både været i Sydamerika, Sydafrika og Caribien.

- Det er ganske lang tid at være væk fra mor og far, når man kun er 16-17 år gammel, griner August Jansson, der er overstyrmand på Sørlandet.

Der er heller ingen kære mor, når man som styrmand står ved roret og navigerer skibet.

- Vi står ude på dækket og styrer roret, så er det bare på med regntøjet, hvis der er dårligt vejr, fortsætter han.

Pauline Vink
21-årige Karen Margrethe Christensen, Silkeborg, bruger et sabbatår på at sejle med forskellige skibe og er med på Sørlandet som frivillig. Foto. Lasse Sand

Skibet er hele 64 meter langt og har plads til 90 personer. Foruden de mange frivillige er der aktuelt omkring 20 maritime besætningsmedlemmer, som har hvert sit ansvarsområde. Der er for eksempel en kok, styrmænd og selvfølgelig også en kaptajn. De ansatte besætningsmedlemmer arbejder mindst ti timer om dagen, hvorimod de frivillige slipper lidt billigere.

- De frivillige har meget fritid. De arbejder kun otte timer om dagen og har derefter fri til at gøre, hvad de har lyst til, fortæller August Jansson.

Der skal altid være nogle, der holder vagt, og det er primært de frivilliges opgave. Det er særligt vigtigt i disse dage, hvor skibet ligger til kaj, da der kun er begrænsede tidspunkter, hvor skibet er åbent for publikum. De frivillige skal derfor sørge for, at der ikke kommer fremmede om bord. De hjælper også til i køkkenet, skrubber dæk og vedligeholder skibet. Der er altid noget, der skal ordnes på sådan et gammelt skib, så de frivillige har ikke svært ved at finde noget at give sig til i arbejdstiden.

Pauline Vink
Lyden af klokken signalerer at alt er, som det skal være. Foto: Lasse Sand

Sørlandet blev bygget i 1927 i Kristiansand i den Norske region Sørlandet, deraf navnet, og er det ældste skib af sin type, der stadig fungerer som sejlende skib.

Skibet har været et vigtigt element i det norske uddannelsessystem, siden det blev bygget, og er det stadigvæk den dag i dag. Det er eftertragtet at få en plads på det imponerende skib, og foruden norske elever har skibet også en del elever fra blandt andet USA, Kina og Mexico, fortæller August Jansson. Selvom at skibet nu bliver navigeret med hjælp fra moderne hjælpemidler, skal eleverne først lære, hvordan et gammeldags kompas virker. Derudover bliver de også husket på, hvordan livet på Sørlandet var i gamle dage, når de hver halve time kan høre tonerne bimle fra skibets gamle klokke.

- I gammel tid havde hvert besætningsmedlem ikke et armbåndsur, som vi har i dag. Derfor ringede man med klokken hver halve time efter et bestemt system, sådan at alle ombord havde en fornemmelse af, hvad klokken var. Klokken indikerede også vagtskifte, fortæller August Jansson.

- Vi bruger stadigvæk klokken i dag på samme måde som i gammel tid, men det er kun for traditionens skyld, fortsætter han.

Dog har klokken stadigvæk en funktion ved, at den signalerer, at alt er, som det skal være. Når skibets vigtigste personale ikke er på vagt, kan de derved alligevel holde øje med, at alt går som planlagt.

- Jeg kan høre klokken fra mit kammer, og jeg bliver bekymret, hvis jeg ikke hører den, fortæller August Jansson.

Pauline Vink
Når der ikke er vind nok til, at skibet kan sejle, er der heldigvis masser af motorkraft, der kan tage over. Foto: Lasse Sand

Pauline Vink
De frivillige deler seks toiletter og seks brusekabiner. Foto: Lasse Sand
Pauline Vink
Der kan til tider være trangt på badeværelserne. Foto: Lasse Sand
Pauline Vink
Skibet er fra 1920'erne, men August Jansson og hans kollegaer bruger moderne navigationsudstyr, selvom de også mestrer den gammeldags metode med kompas og kort. Foto: Lasse Sand
Pauline Vink
Køkkenet er ikke meget større end et typisk køkken i en lille lejlighed, på trods af at der hver dag skal laves mad til 90 personer. Foto: Lasse Sand
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...