Gæsterne kan glæde sig til møbler og interiør med lokalt kvalitetsstempel, når de booker en suite

AALBORG: Møblerne er fra succesrige SACKit, Badeanstalten har leveret wellness-produkterne og de lofthængte Bio Pejse kommer fra LE FEU.

Fælles for alle er, at de er lokale - og de har sat deres præg på indretningen af de nye luksussuiter, som Mortens Kro Restaurant & Suites står bag.

Intet er overladt til tilfældighederne, når de første gæster overnatter i den kommende weekend.

- Ligesom et besøg på Mortens Kro handler om at få en bid af Nordjylland i et internationalt miljø, så har det også været vigtig for os i udvælgelsen af møbler og interiør at tage udgangspunkt i noget lokalt med et internationalt præg, siger hotelchef Karina Møller.

Tina Larsen
Suiterne har loftshængte biopejse fra Aalborg-firmaet LE FEU. Foto: Laura Guldhammer

Værelserne er tænkt som et tilbud til overnattende gæster i luksussegmentet og til Aalborg-virksomhedernes udenbysgæster.

- Vi håber da, at der vil være stor interesse fra erhvervslivet og turister som får lyst til at gøre brug af vores suiter, så de kan blive velbesøgte. Vi har igennem de seneste år haft en del forespørgsler på overnatningsmuligheder af den her kvalitet, siger Karina Møller.

- Vi har allerede modtaget en del bookinger, hvilket vi er meget glade for. Vi oplever, at specielt de udenlandske gæsterne reservere i godt tid, og det ser vi som et positivt tegn for vores opstart. Allerede lørdag rykker de første gæster ind, og vi er naturligvis meget spændt på deres oplevelse af opholdet.

Tina Larsen
Det er hotelchef Karina Møller, der får ansvaret for de nye suiter. Foto: Laura Guldhammer
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...