Vi skal i højere grad til at teste os selv derhjemme - nu lukker første testcenter i denne omgang. Foto: Torben Hansen
Det sker

På søndag lukker testcenter ned i Aalborg

Teststrategien bliver omlagt de næste to uger, og det betyder færre muligheder for at blive podet i næsen

02. februar 2022 kl. 15:31

AALBORG: Restriktionerne er nu fortid, og vi skal i højere grad til at teste os selv derhjemme frem for med hurtigtest i testcenter. Det var meldingen fra statsminister Mette Frederiksen, da hun varslede genåbningen af Danmark på et pressemøde.

Det betyder også, at vi på landsplan skal nedskalere hurtigtest-kapaciteten fra cirka 500.000 daglige tests til omkring 200.000 daglige tests . Og nu får den ændrede teststrategi betydning i Aalborg.

Det første hurtigtestcenter, der lukker ned, sker søndag den 6. februar på Loftbrovej 17 ved Kvickly i Nørresundby.

Bor du i nærheden, kan du alternativt bruge et af de to centre ved Løvbakken 4A eller Aalborg Lufthavnen til hurtigtest, hvis du ikke har symptomer - eller tage en hjemmetest.

Du finder mere info og åbningstider her på Region Nordjyllands hjemmeside.

Annonceret indhold

Nyeste