Vores klummeskribent Gittemarie Johansen lufter en klimatosses bekendelser

KLUMME: Julen er hjerternes fest, men man kan være fristet til at tro, at det egentlig også er mavernes fest. Vi har været så glade for mad i december. Det er der jo som sådan ikke noget problem i, hvis man kan undgå at spilde det. Jeg elsker også mad, nogle gange lidt for meget, tilstået.

Men for tre år siden bestemte jeg mig for at skære ned på kød. Og det virker som en god snak at tage nu her i kølvandet på alle julemiddagene, julefrokosterne og juleafslutningerne. Jeg startede som vegetar, altså jeg fjernede kød (også fisk, skaldyr og fjerkræ) fra min kost. Jeg husker det selv som en stor omvæltning, og min far var ved at falde bagover i lænestolen, for hans datter havde altså altid kunnet kværne 500 g. ribeye, inden han selv havde fået noget på tallerkenen.

Skulle hun nu være vegetar? Åh ja, det skulle hun. Et år senere blev jeg veganer, og jeg skar alle animalske produkter ud af min kost (mælk, æg, ost, honning, og kød det hele). Jeg gjorde det for miljøet, og jeg lever i bedste velgående i dag. Mine arme er ikke faldet af, og hovedet sidder stadig også fint på. Jeg har flere venner, familie, og en kæreste som også er begyndt at skære animalske produkter fra, men til jul er det ekstra svært. Tro det eller lad være, men det var også vanskeligt for mig, så derfor vil jeg gerne lufte en klimatosses julebekendelser i dag.

Julemad er kødtungt ja, men det handler om mere end kødet. Mad er tradition og tryghed. Det er et symbol på noget vigtigt i vores liv, og det er svært at ændre på, hvordan vi opfatter mad og ingredienser. Min første juleaften uden kød var svær – flæskesvær (dårlige ordspil løber i familien).

Vi havde lavet en nøddesteg til mig, en sovs uden andefond, og ellers var alt, som det plejede. Vi drak vin, spiste risalamande, sang salmer og åbnede gaver. De fleste i familien gik i seng klokken 1 om natten, men jeg var stadig lysvågen.

Ligesom i mange andre hjem, har vi hos mig en tradition for at gemme resterne fra julemiddagen til frokost dagen efter. Den kolde, sølvpapirsindpakkede flæskesteg stod på nederste hylde i min mors køleskab og grinte af mig. Jeg var overhovedet ikke sulten, propmæt faktisk. Det var smagen af flæskesteg, jeg ikke kunne få ud af hovedet, så jeg gjorde noget rigtig pinligt. Jeg gik ned i køkkenet, og foldede sølvpapiret til side i den ene ende af fadet, og begyndte, nærmest uhæmmet, at spise kold flæskesteg med fingrene. Jeg var så flov, og jeg sagde det aldrig til min familie, for nu havde jeg jo gjort et kæmpe nummer ud af at skulle have den her nøddesteg i stedet for.

Det var ikke mit fineste øjeblik som klimatosse, men det er noget, jeg har lært af. Der er gået to juleaftener, siden jeg spiste kold flæskesteg klokken et om natten, og jeg har ikke haft behov for smagen siden. Når vi hører om nogen, som ændrer deres kost for sundhed, klima, eller etik, så børster vi tit deres argumenter af os og siger: ”det er let nok for dig at sige, men det kunne jeg aldrig, jeg kan ikke undvære mine bøffer, ost på min pizza eller mælk i min kaffe”. Nogle madprodukter kan blive så vigtige for os, at vi ikke kan forestille os en hverdag uden, og det giver maden mere magt, end den behøver at have.

Tricket er at finde et vegansk alternativ, som man glæder sig til at spise. Når mange tænker ”vegansk”, så tænker vi også ”super sundt”, og så er det langt til den traditionelle julemiddag. Så er det naturligvis klart, at man kan føle sig snydt, og falder i fælden. De sidste to år har jeg lavet ”butterdejspakker” med plantefars, krydret med enebær, laurbærblade og andre julesmage, jeg drukner pakken i sovs, og det smager så godt. Faktisk, så spiser vi det allesammen herhjemme nu.

Man kan godt blive fanget i idéen om, at man skal gøre alting helt perfekt. Man skal være den perfekte veganer, som aldrig savner kødet, og som aldrig har haft et svagt øjeblik, eller kan man lige så godt lade være med at prøve. Sådan synes jeg ikke, det skal være. I dag har jeg lært, og grint meget af mine første fejltrin, men uden dem, var jeg nok aldrig nået i mål. Jeg håber, at alle kom godt igennem december, jeg takker af med maven fuld af de veganske retter ”mock duck”, ”fredsfisk”, og ”smæskesteg”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...